Endnu et UIIV webinar med videndeling af afholdte undervisningsforløb

Endnu et UIIV webinar med videndeling af afholdte undervisningsforløb

Diana Telvig, faglærer på CELF, har været med i UIIV siden start, og har også deltaget i de 2 x 2 dages opkvalificeringsforløb der er afholdt for undervisere og andre interesserede fra de deltagende partnere.

På det sidst afholdte webinar i projektet præsenterede Diana undervisningsmaterialer, der er udviklet på tværs af faggrupper på CELF. Der er udviklet 4 sæt power points, et til hvert af projektets 4 kompetenceområder, – og de berører stort set alle projektets færdigheds- og vidensmål.

Intentionen med undervisningsmaterialerne er, at de nemt kan tilpasses og bruges på alle mulige forskellige uddannelser og varieres efter fagligt niveau og i antal lektioner.

Selv om Diana ikke selv er iværksætter eller har faglig viden inden for alle de berørte områderne, synes hun forløbene er så velbeskrevne, og nemme at gå til, uden at skulle investere for meget tid til forberedelse. Og hun anbefaler alle undervisere at bruge tid på at lade sig inspirere af de mange undervisningsforløb, der findes på materialeplatformen allerede. Meget kan bruges direkte eller man kan bruge det som inspiration eller som delelementer til nye forløb.

Diana stiller og svarer selv på spørgsmålet ”Hvorfor er det, vi skal undervise i iværksætteri?”

”Der er stort uudnyttet potentiale i Danmark. Og jeg synes det er vigtigt, vi motivere vores elever til at starte egen virksomhed. På Lolland, der er oplandet hvor CELF´s elever kommer fra, er der mange der ikke har så meget med i bagagen. Og det er interessant at arbejde med, og lige pludselig opleve eleverne sige:  “det kan jeg også”. Derved er jeg med til at skabe en drøm”.

Diana kommer også ind på, at det med at få en lærerplads ikke er så nemt. Og hvordan kan man starte en virksomhed, som måske i højere grad gør noget for at tage lærlinge i det område man bor, og på den måde ind tænke organisationen socialt? Det synes de på CELF er vigtigt få med, og derfor er bløde værdier bl.a. også en del af undervisningen.

Webinaret kan ses eller genses på projektets materialeplatform, en platform der er lukket for projektets partnere. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder Anne Eghøje.

Link til webinar her: https://uiiv.minefag.net/course/view.php?id=47